New Labour, under ledelse af Tony Blair, betragtes af nogle som en tid med optimisme og social retfærdighed, der bragte vigtige reformer. Men samtidig er der en betydelig kritik af, at partiet svigtede sine rødder ved at omfavne neoliberalisme og undertrykke dissent. Diskussioner i medierne afslører en opfattelse af New Labour som en 'nanny state', der begrænsede individuelle friheder, og som en politisk bevægelse, der i stigende grad blev afkoblet fra de almindelige vælgeres bekymringer. Der er også en voksende bekymring for, at denne politiske tilgang kan føre til en tilbagevenden til mere ekstreme partier.
Kritikken af New Labour er mest udtalt i podcasts som 'Oh God, What Now?' og 'Novara Media', hvor talerne fremhæver de negative konsekvenser af partiets politik, herunder dets autoritære tendenser og dets afstand til almindelige britiske vælgere. Derimod bringer 'The New Statesman' en mere nuanceret tilgang, som anerkender nogle positive aspekter, men samtidig adresserer de problemer, der er opstået som følge af New Labour's politik. Disse kilder viser, hvordan opfattelsen af New Labour varierer afhængigt af den politiske linse, gennem hvilken den analyseres.
Der er en stigende debat om politisk ekstremisme og populisme i Storbritannien, som ofte nævner New Labour som en del af årsagen til denne udvikling.
Denne debat udspringer af en generel skuffelse over etablerede partier, herunder New Labour, som mange mener har svigtet de almindelige vælgeres interesser, hvilket skaber grobund for mere ekstreme politiske bevægelser.
Detaljeret opdeling af offentligt sentiment og samtaler om dette politiske parti.
Se hvordan hver enheds høje påvirkningsprocent forholder sig til deres positive sentimentprocent fra faktiske omtaler.