
I den norske kontekst opfattes FBI som en dominerende amerikansk efterretningstjeneste, der både udfører vigtig kriminalitetsbekæmpelse og samtidig er genstand for kritik på grund af mistanker om magtmisbrug, overvågning og politisk indblanding. Der er en udbredt skepsis over for FBI's metoder og motivation, særligt i forhold til privatlivets fred og retssikkerhed. Samtidig anerkendes FBI som en ledende aktør i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet, men denne anerkendelse overskygges ofte af bekymringer om deres kontrol og transparens. I Norge er der en generel mistillid til FBI, især i medier og offentlige debatter, hvor FBI ofte forbindes med amerikansk imperialisme og overvågningskapitalisme.
I Norge bliver FBI mest kritisk diskuteret i alternative og uafhængige medier, hvor fokus er på overvågning, magtmisbrug og politiske motiver bag FBI's arbejde. De mere etablerede medier anerkender FBI's rolle i sikkerhed, men undgår ofte dybdegående kritik. Diskussionerne er især intense i politiske debatter og sociale medier, hvor FBI forbindes med amerikansk indblanding og manglende respekt for internationale normer. De mest kritiske analyser findes i kanaler, der fokuserer på menneskerettigheder og overvågning, mens mainstream medier er mere tilbageholdende.
Diskussioner omkring overvågning, databeskyttelse, politisk misbrug af magt og internationale efterretningsoperationer relateret til USA og deres indflydelse i Europa og Norge.
Disse emner er aktuelle på grund af stigende bekymringer om privatlivets fred, overvågningsskandaler og politiske spændinger mellem USA og europæiske lande, som direkte påvirker FBI's omdømme og operationer i Norge.
Detaljeret opdeling af offentligt sentiment og samtaler om denne enhed.
Se hvordan hver enheds høje påvirkningsprocent forholder sig til deres positive sentimentprocent fra faktiske omtaler.





