Jyllands-Posten er blevet mødt med hård modstand på grund af sin politiske orientering og den måde, de håndterer følsomme emner som ytringsfrihed og religion. Avisens beslutning om at offentliggøre Muhammed-tegningerne har efterladt dybe kløfter i det danske samfund og har skabt internationale spændinger. Mens nogle værdsætter avisens forsvar af ytringsfrihed, ser andre det som en provokation, der underminerer respekt for kulturelle forskelle. Avisens image som en bastion for konservative værdier er både en styrke og en svaghed i dagens politiske klima.
Kritikken mod Jyllands-Posten er mest udtalt i progressive medier og blandt akademikere, der advarer mod de potentielle konsekvenser af deres dækning. Kilder som Information og Politiken udfordrer avisens etiske standarder og opfordrer til mere ansvarlig journalistik. I modsætning til dette finder man støtte i mere højreorienterede cirkler, hvor avisen betragtes som en vigtig forsvarer af ytringsfrihed.
Debatten om ytringsfrihed versus respekt for religiøse følelser fortsætter med at være et hot topic, især efter kontroverser omkring tegninger og satire.
Disse emner er blevet mere relevante i takt med stigende kulturelle spændinger og debat om, hvordan medier håndterer følsomme emner.
Detaljeret opdeling af offentligt sentiment og samtaler om denne enhed.
Se hvordan hver enheds høje påvirkningsprocent forholder sig til deres positive sentimentprocent fra faktiske omtaler.