I den givne kontekst fremstår Stavanger Aftenblad som en anerkendt, men til tider overset medieaktør, der leverer solid journalistik, men sjældent indtager en ledende rolle i kritiske debatter. Avisen nævnes positivt i relation til god og nuanceret kritik, eksempelvis i omtalen af Yama Wolasmals bog, men fremstår mere som en sekundær kilde end en drivkraft i konfliktdækningen. Der er intet i de indsamlede segmenter, der antyder kontroversiel eller problematisk dækning fra deres side, men heller ikke et stærkt engagement i de mest presserende samfundstemaer som kriminalitet og politiske kontroverser. Stavanger Aftenblad synes således at have en stabil, men relativt afdæmpet position i det norske mediebillede, hvor de leverer kompetent journalistik uden at skille sig ud dramatisk.
Segmenterne stammer fra podcasts som Palestinapodden, NB:arrangement, Avhørt, Dagsnytt 18 og Tid er penger, der Stavanger Aftenblad nævnes især i forbindelse med læseforskning og boganmeldelser. Ingen af de kritiske eller kontroversielle emner, som kriminalitet eller politiske skandaler, er direkte relateret til avisen. De mere kritiske diskussioner foregår i andre medier som VG, NRK og svenske Aftenbladet, hvor Stavanger Aftenblad ikke indtager en central rolle. Dette indikerer, at avisen ikke er omdrejningspunkt for de hårdest kritiske debatter, men snarere optræder som en sekundær kilde eller en stemme blandt mange. Således fremstår avisen som troværdig, men uden markant kritisk gennemslagskraft i de mest omtalte emner.
Der diskuteres i stigende grad læseforskning, lydbøgers indflydelse på læsevaner, og hvordan digitale medier ændrer måden, folk konsumerer litteratur på. Samtidig er der fokus på kriminalitet og samfundsudfordringer, men uden direkte kobling til Stavanger Aftenblad.
Disse trends opstår på grund af øget digitalisering og ændrede medievaner, hvor lydbøger og streaming skaber nye læseoplevelser, mens samfundsproblemer som ungdomskriminalitet og politisk uro dominerer debatten. Stavanger Aftenblad nævnes i forbindelse med læseforskning, hvilket afspejler avisens rolle i kulturelle og uddannelsesmæssige diskussioner, men den er ikke en central aktør i de mere kontroversielle samfundsemner.
Detaljeret opdeling af offentligt sentiment og samtaler om denne enhed.
Se hvordan hver enheds høje påvirkningsprocent forholder sig til deres positive sentimentprocent fra faktiske omtaler.



